Hårpleje & Behandlinger

Hvilken hårfarve skal jeg vælge?

CHRISTOPHER COIFFURE anbefaler altid at du vælger en farve der passer til din hud og din øjenfarve. Alle hårfarver kræver de rette produkter og den rette hårpleje for at holde sig pænt og se sundt ud. Begræns din hårvask til tre gange om ugen, hvis du gerne vil have farven til at holde længere. Ønsker du at fremhæve dine øjne, kan du med fordel prøve en kontrast farve, f.eks. vil personer med grønne øjne kunne fremhæve deres fremtoning med kobberfarver. Hvis du er brunette og ønsker en blond farve anbefaler CHRISTOPHER COIFFURE farver som honning eller karamel reflekser da de gyldne farver er nemmere at holde smukke i dit brune hår. Hvis du ønsker et lysere resultat, kræver håret mere end en farvebehandling.

 

Hvor ofte må man farve håret?

Dit hår vokser i gennemsnit cirka en centimeter om måneden. En hårfarve skal helst opfriskes cirka hver 6. uge, hvis du vil undgå for store farveforskelle. Alt hårfarve ændrer sig over tid. CHRISTOPHER COIFFRE anbefaler kunder med reflekser, balayage og babylights en toning mellem hver behandling. Toningsfarve styrker dit hår indefra og giver håret en naturlig strålende farve med synlige lyse reflekser. Det er lettere for en tandlæge at holde dine tænder sunde og smukke hvis du kommer jævnligt. Det samme gælder for dit hår. Hvis der går for lang tid mellem dine anbefalede behandlinger, kan det påvirke dit hårs sundhedstilstand, som igen kan reducere dine farvemuligheder og begrænse dit valg af frisure. 

Kundeanbefalinger før en farvebehandling

Vask dit hår senest dagen før din behandling uden brug af for mange stylingsprodukter. På den måde beskytter de naturlige olier i håret din hovedbund. 

Undgå at have for stramt eller hvidt tøj på til din behandling da det vil gøre behandlingen nemmere og mere behagelig for dig.

Stop med brug af Silver shampoo en uge før din behandling hvis du ønsker et lyst hår. Da dine spidser suger mere fra Silver shampoo, vil det udfordre et jævnt farveresultat. 

Har du brugt hjemmefarver, henna eller lysningsspray bør du kontakte salonen før du booker tid. Herved sikrer du dig, at der er tid nok sat af til dig så du kan få den bedste behandling.

Reflekser

Reflekser/Striber, kært barn har mange navne. Reflekser kan give håret masser af spil, og give et fladt hår mere fylde, da farven løfter håret mere. Håret deles op i små sektioner som væves med en kam. Derefter pakkes håret ind i folie for af adskille det hår som farves, og det hår som ikke farves. Når man skaber lyse striber med denne metode, får du striber helt op til din hovedbund.

Make Over

Fra Blondine til Brunette eller omvendt. Denne unikke behandling giver dig mulighed for at opnå den største forandring. Denne behandling vil kræve mere en behandling for at etablere den maksimale forandring. Her vil der være tid til selvforkælelse! Afledt af de mange processer med flere behandlinger er varigheden omkring fire timer.

Balayage

Frihåndsteknik, hvor frisøren maler med farve direkte på håret med bløde penselstrøg. Derved opnår man et naturligt resultat, uden for store kontraster, som kan forekomme ved brug af almindelige reflekser.

Balayage kan kun lysne håret naturligt, hvis det bliver udført som frihåndsarbejde. Hvor frisøren efterligner solens lysning af dit hår. Derfor skal du være opmærksom på, at hvis du brunette eller mørkere vil det kræve mere end en behandling at få lysnet håret tilfredsstillende. 

Hvad er forskellen på balayage og reflekser?

Balayage har en mørkere bund og et mere naturligt lysnet udtryk, mens reflekser har masser af farvespil og kan skabe en høj kontrast med farve helt op til hovedbunden. Dit hår ikke er pakket ind i folie ved balayage og derfor kan håret ikke lysnes lige så meget som ved traditionelle reflekser. Hvis du ofte sætter dit hår op i en hestehale, anbefales reflekser. I opsat hår kan balayage godt ligne en udgroning. Er du bekymret for at reflekser ser for unaturligt ud så findes der også babylights. 

Babylights

Denne blonde farve kan opnås på to måder. Babylights er mere tidskrævende end klassiske reflekser, derfor er der prisforskel på de to behandlinger. Ved den klassiske metode er reflekserne meget tynde og fine, som hos et barn der har leget ofte i solen hen over sommeren. De fine reflekser er nøje plisseret og giver mindre udgroning. På den måde opnår du et mere naturligt look. Ved den moderne metode, som ofte vises på sociale medier, ligger frisøren mange tynde striber tæt op ad hinanden. Denne teknik giver en mere lysnet effekt på håret. Denne metode anbefales til kunder som har haft blondt hår i barndommen.

Helfarve

Helfarve er en klassisk farveteknik, hvor håret farves fra bund til spids. Med en helfarve er det muligt at gøre håret langt mørkere end din nuværende tone, mens der er begrænsninger for, hvor meget håret kan lysnes.

Platin Blond

Hårfarven har været anvendt af mange modeller, som ikoniske Marilyn Monroe. En effektiv vedligeholdelse af Platin blond kræver tid og gode produkter. Hvis du ønsker denne behandling, skal du overveje om du er sart med længden af dit hår. Platin blond er kun smuk i velplejet hår. Skadet hår skal først klippes af, da skadet hår ikke er egnet til denne omfattende farvebehandling. Ud fra dit hårs kvalitet vil CHRISTOPHER COIFFURE altid anbefale hvilke trin der skal til før du kan opnå den farve du ønsker dig.

Toningsfarve

Toningsfarve er en mild hårfarve der holder i seks uger. Den giver glans til din naturlige hårfarve og kan dække op til 70 % af grå hår. Toningsfarver er bedst egnede til at opfriske farvenuancen i dit hår, eller ændre din tone i håret så det syner mere i naturlig harmoni med din hud. Toningsfarve er den mildeste hårfarve der findes. Farven kan styrke et svækket hår, da farven fylder håret op indefra med plejende ingredienser. Har du aldrig farvet dit hår før ville denne farveløsning anbefales af salonen. Til personer, der har fået deres første grå hår eller ikke ønsker omfattende vedligeholdelse er toningsfarver det bedste match.